Vurder risici for mennesker der er involveret i virksomhedens aktiviteter
Dan et samlet risikobillede
Kortlæg alle potentielle og reelle negative indvirkninger på menneskerettigheder
I skal hele vejen rundt i værdikæden for at få et overblik. Kig derfor på alle de aktiviteter virksomheden selv og jeres leverandører er involveret i, og sørg for at komme helt ned til første led af værdikæden.
Jeres virksomhed kan forårsage negativ indvirkning på menneskerettigheder direkte via egne aktiviteter som f.eks. diskrimination i rekrutteringen. Og I kan være direkte forbundet med negativ indvirkning via f.eks. skadelige arbejdsforhold hos en leverandør eller brug af børnearbejde i høsten af en afgrøde.
Nedenfor ser du 3 vigtige kilder til information, når du skal danne det samlede risikobillede.
Spørg internettet
I kan finde rigtig meget information online. Der findes mange offentligt tilgængelige ressourcer, som kan hjælpe med at spore jer ind på, hvilke risici der kunne være i netop jeres værdikæde – mange af dem er velkendte risici, der er knyttet til bestemte produktionslande, brancher, produktionsprocesser, produkter og leverandørtyper.
Der findes eksempelvis CSR Risk checker: et værktøj, der er simpelt og overskueligt at bruge. Vælg et produkt, materiale eller en service og/eller et oprindelsesland. Herefter genereres en rapport, der fremhæver, hvad man bør være opmærksom på i forhold til menneskerettigheder med netop dette produkt og land.
Brug også gerne ressourcelisten nedenfor som guide til kendte problemområder og gode informationskilder.
Derudover kan visualiseringværktøjet nedenfor også hjælpe jer med at få stillet de rigtige spørgsmål og komme rundt i hele værdikæden.
Spørg leverandørerne
Her skal I grave lidt dybere og kigge specifikt på jeres leverandører. Hvor er de geografisk? Hvem er de, og hvem er ejerne? Laves der tredjepartaudits hos dem? Har de nogle certificeringer? Hvordan er deres omdømme?
Derefter skal I i gang med en vigtig dialog med leverandørerne. Særligt dem, der er i en branche eller et land, hvor du har fundet udfordringer eller risici.
Spørg dine leverandører, hvilke udfordringer de har bemærket ift. menneskerettigheder. Bed dem om at forholde sig til de specifikke ting, du har fundet. Spørg ind til, hvordan de arbejder med at forebygge og udbedre negative indvirkninger. Her kan et særligt leverandørspørgeskema være et godt værktøj til at åbne dialogen. Leverandøren tager stilling til en række spørgsmål om lokale forhold og processer, og kan forklare om eksisterende initiativer og den generelle tilgang til menneskerettigheder. Det er en rigtig god start.
Vær opmærksom på, at en fuld risikovurdering hos leverandøren ofte kræver et tæt samarbejde og en tålmodig dialog. Det er vigtigt at skabe forståelse hos leverandøren for, hvorfor I spørger – og det er vigtigt, at I prøver at forstå, hvorfor de måske ikke altid fortæller hele sandheden.
Spørg interessenter og eksperter
Det er afgørende at inddrage forskellige interessenter. Det kan være danske og lokale fagforeninger, NGO’er, brancheorganisationer eller samarbejdsplatforme som Dansk Initiativ for Etisk Handel, hvor I kan søge sparring og information.
Hvem de relevante interessenter og eksperter er, afhænger af jeres forretning og vareudvalg, men I kan finde en vigtig brik til det samlede risikobillede hos relevante tredjeparter. Her kan I få indsigt i risikoområder, som I ellers ikke ville have identificeret, og hjælp til at blive skarpere på, hvor I kan skabe en positiv indvirkning.
Lokale samfundsorganisationer kender til specifikke udfordringer i brancher og i deres land – har I f.eks. indiske handelspartnere, kan det være relevant at tale med en ekspert eller organisation, der kender til krænkelser ifm. kastesystemet. Lokale interessenter kan også være jeres egne medarbejdere og arbejdere i leverandørkæden. De kan fortælle direkte om, hvilke udfordringer de oplever. Findes der whistleblower-ordninger eller klagemekanismer (se også skridt 6), kan indholdet fra disse bruges til at skærpe jeres fokus.
Letz Sushi inddrager interessenter ved at arbejde med WWF og forskellige certificeringsordninger for at få oplysninger om potentielle risici i fiskeribranchen. warfair får oplysninger fra diaspora i Danmark om de konfliktramte lande, som de handler med. Det kan du læse om Letz Sushi og warfair.
Oversigt over værktøjer
Ressourceliste
Vær opmærksom på at disse risiko værktøjer er overordnede og generelle. Det er derfor altid nødvendigt at bearbejde informationerne, således at de passer til jeres specifikke aktiviteter
Vælg et produkt, materialer eller en service og/eller et oprindelsesland.
Herefter autogenereres en rapport, der fremhæver hvad man bør være opmærksom på i forhold til menneskerettighederne i forhold til netop det valgte land og produkt.
En række landespecifikke risikorapporter, som DIEH medlemmer har adgang til.
Overordnet risikobillede på specifikke fødevarer.
Et kort overblik over udvalgte fødevaresegmenters mest almindelige risici for menneskerettigheder.
Risikobilledet for menneskerettigheder ændrer dig hele tiden. Hold jer opdateret på nyheder og rapporter fra Business and Human Rights Resource Center.
Global Compact Self Assessment Tool
UN Global Compacts Self Assessment Tool er en god indgangsvinkel til at starte jeres risikovurdering
Visualiseringsværktøj – stil de rigtige spørgsmål og få kortlagt værdikæden
Stil jer selv disse helt specifikke spørgsmål for hvert led i værdikæden, så får I nemmere kortlagt udfordringer ifm. de produkter, råmaterialer, komponenter og services, som I køber og sælger.
Risikooverblik for udvalgte fødevaresegmenter
Fiskeri og havbrug
Varer og produktionsområder:
Tigerrejer fra Sydøstasien
Opdrættede laks fra Sydamerika
- Tvangs- og slavearbejde
- Diskrimination (f.eks. kvinder og minoriteter)
- Overfiskeri
- Korruption
- Arbejdstagerrettigheder (f.eks. migrantarbejdere)
- Børnearbejde
Gartneri: Producenter af frugt og grønt
Varer og produktionslande
Gulerødder fra Skandinavien
Løg fra Nordafrika
Frugt og grønt fra Sydeuropa
- Arbejdsmiljø
- Diskrimination (f.eks. kvinder og minoriteter)
- Korruption
- Arbejdstagerrettigheder (f.eks. migrantarbejdere)
- Indkvartering (f.eks. migrantarbejdere)
- Kollektiv forhandling af løn- og arbejdsforhold
- Landbrugskemikaliers indvirkning på lokalsamfundet
Import af føde- og drikkevarer
Varer og produktionslande
Tomater fra Sydeuropa
Krydderier fra Mellemøsten
Dadler fra Mellemøsten
The fra Asien
- Arbejdsmiljø
- Diskrimination (f.eks. kvinder og minoriteter)
- Korruption
- Børnearbejde
- Arbejdstagerrettigheder (f.eks. migrantarbejdere)
- Landbrugskemikaliers indvirkning på lokalsamfundet
Agro-teknologi (landbrugsmaskiner)
Varer og produktionslande
Metal- og stålimport fra Asien
Gummi fra Sydøstasien
- Arbejdsmiljø
- Diskrimination (f.eks. kvinder og minoriteter)
- Korruption
- Børnearbejde
- Arbejdstagerrettigheder (f.eks. migrantarbejdere)
- Regeringens indflydelse
Kød, æg og mejeriprodukter
Varer og produktionslande
Mælkeproduktion i Skandinavien
Kyllingeproduktion i Østeuropa
Import af oksekød fra Sydamerika
Import af soja fra Sydamerika (til foder)
- Tvangs- og slavearbejde
- Arbejdsmiljø
- Diskrimination (f.eks. kvinder og minoriteter)
- Korruption
- Arbejdstagerrettigheder (f.eks. migrantarbejdere)
- Landbrugskemikaliers indvirkning på lokalsamfundet
Bageri, konfekt, enzymer og ingredienser
Varer og produktionslande
Palmeolie fra Sydamerika eller Asien
Vanilje fra Madagaskar
Sukker fra Sydøstasien
Frugt fra Sydamerika
- Tvangs- og slavearbejde
- Arbejdsmiljø
- Diskrimination (f.eks. kvinder og minoriteter)
- Korruption
- Arbejdstagerrettigheder (f.eks. migrantarbejdere)
- Landbrugskemikaliers indvirkning på lokalsamfundet
Forstå arbejdstagerrettigheder
Der er i visse lande – både i og uden for EU – en udbredt brug af migrant- og sæsonarbejdere i landbrugs- og fødevareklyngen. Disse mennesker er ofte særligt udsatte, da de typisk vil være på korttids-kontrakter og afskåret fra muligheden for at sikre, at deres grundlæggende rettigheder overholdes og forbedres i forhold til for eksempel løn og indkvartering. Det er derfor som indkøbende eller producerende virksomhed afgørende at have fokus på disse forhold.
Det anbefales derfor, at man som virksomhed er opmærksom på, at arbejdstagere ikke afholdes fra at organisere sig i faglige organisationer. Samarbejde med relevante faglige organisationer kan bidrage til at identificere risici eller afdække, om reelle krænkelser finder sted, men det kan også være med til at forebygge negative indvirkninger.
3 tips til at undgå typiske begynderfejl i risikovurderingen
1) Vær grundige og tag jer god tid
Jo grundigere I er i informationsindsamlingen om jeres specifikke værdikæde, desto skarpere bliver jeres risikovurdering. Spørg internettet, spørg leverandørerne, spørg alle tænkelige interessenter og eksperter, så I får så omfattende viden som muligt. Det giver jer en grundig og værdifuld kortlægning, der også kan gavne jer i virksomhedens arbejde på andre områder.
2) Overvej, hvordan jeres aktiviteter relaterer sig til menneskerettigheder
Det er afgørende, at I forholder jer kritisk til, hvordan jeres aktiviteter og interessenter relaterer til det problem, I finder. Det er f.eks. ikke nok at kortlægge en risiko for rettigheden “ytringsfrihed” – I bør i stedet være helt præcise på hvem, der er påvirket, og hvordan jeres aktiviteter påvirker risikofaktoren. Hvis I f.eks. bruger en stål- eller emballageleverandør fra Asien, kan der være risiko for, at de leverandøransattes ytringsfrihed krænkes, fordi de ikke har ret til bestemte politiske overbevisninger eller religionsfrihed.
3) Lyt, lær og skab tillid
Det kan være svært at finde den rette balance mellem tillid og kontrol overfor en leverandør. Lige her er det dog en klar fordel, at I starter en reel dialog om udfordringerne og sammen udarbejder en Code of Conduct, fremfor at I som virksomhed bare sender jeres krav. Spørg åbent og interesseret ind til leverandøres virkelighed, og giv dem tid til at forklare deres syn og input. Et tættere samarbejde med åbenhed og tillid giver altid bedre resultater.
Prioriter og udvælg
Efter I har dannet jer et overblik over risikobilledet, skal I nu prioritére jeres indsats, og skabe fokus for jeres videre arbejde.
Cases fra små og mellemstore virksomheder i fødevareklyngen
Særlige risici ved produktion af møllesten i Etiopien
Due diligence for menneskerettigheder i konfliktfyldte områder
Om denne guide
Denne guide henvender sig til små- og mellemstore virksomheder i fødevareklyngen – dvs. virksomheder med 2 til 250 ansatte, som arbejder inden for landbrug og gartneri, fiskeri, dambrug, agroindustri, fødevareproduktion og ingredienser. Due diligence for menneskerettigheder er relevant, uanset om I er på B2C- eller B2B-markedet, importerer, eksporterer eller har egen produktion i Danmark.
Guidens formål er at hjælpe SMV’er i deres arbejde med due diligence for menneskerettigheder – uanset virksomhedens størrelse og ressourcer. I guiden er der både inspiration til, hvor I skal starte, og hvordan I kan styrke jeres nuværende processer.
Guiden er udarbejdet af Dansk Initiativ for Etisk Handel i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Arla. Guiden er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen.
Guiden må ikke ændres, reproduceres eller oversættes uden forudgående skriftlig aftale med Dansk Initiativ for Etisk Handel. Brug af guiden i undervisningssammenhæng må kun ske med klar angivelse af partnerne bag guiden, herunder skal kreditering ske med tydelig logoangivelse.
