Giv interessenter mulighed for at klage, og giv dem erstatning hvis der er brud på menneskerettigheder
Klager og erstatning
Det sidste skridt handler om virksomhedens pligt til at stille klagemekanismer til rådighed, og om hvordan I kan sikre oprejsning til de mennesker, hvis rettigheder er blevet forulempet.
Hvad er en oprejsning?
Hvis en virksomhed forårsager eller er direkte forbundet med negativ indvirkning på mennesker, bør de udbedre skaden. Jo tættere skaden er på jeres forretning, desto mere kontrol og indflydelse vil I have over en evt. oprejsning.
En oprejsning kan f.eks. være en offentlig undskyldning, restitution, genansættelse, økonomisk erstatning, sanktioner, forsikring om, at skaden ikke finder sted igen eller forsikring om, at skaden på anden vis udbedres.
Gå tilbage til Skridt 3: “tag hånd om negative indvirkninger” for hjælp til at vurdere hvordan I er forbundet med en negativ indvirkning. Se også beslutningstræet, som kan hjælpe jer med at vurdere hvordan I er forbundet med et eventuelt brud på menneskerettighederne:
Hvad er en klagemekanisme?
Ifølge internationale retningslinjer skal alle medarbejdere have mulighed for at ytre sig til virksomheden. Derfor bør virksomheden stille en klagemekanisme til rådighed, hvor mennesker kan ytre bekymringer, klage og påpege brud mod menneskerettighederne m.m. Mekanismen kan også virke forebyggende og dæmme op om uoprettelige skader, og tit løse problemer i opløbet, før tingene eskalerer til konflikter.
Jeres klagemekanisme kan være en fysisk postkasse, en særlig e-mail til klager, en telefonlinje eller et system på hjemmesiden. I kan også vælge en tredjeparts-klagemekanisme, der administreres af en brancheforening, en fagforening, en civilsamfundsorganisation eller et multi-stakeholder-initiativ. Vi anbefaler, at I inkluderer både leverandører og underleverandører, og sikrer, at også de har en ordentlig klagemekanisme – måske har de allerede har en postkasse til klager? Spørg dem endelig.
Klagemekanismen skal være tilgængelig for alle relevante parter og kunne læses på relevante lokale sprog. F.eks. bør den ikke ligge online, hvis arbejderne i det yderste led af produktionen ikke har internetadgang.
8 kriterier for den effektive klagemekanisme:
- Legitimitet –interessent-grupper skal have tillid til, at mekanismen sikrer, at virksomheden holdes ansvarlig
- Tilgængelighed – alle virksomhedens interessenter skal kende til klagemekanismen, og virksomheden skal tilbyde tilstrækkelig assistance til individer eller grupper, som kunne være forhindret i at få adgang
- Forudsigelighed – der skal være en klar, offentlig procedure, inkl. tidsramme, for hvert stadie af behandlingen, klarhed om mulige processer og udfald, samt hvordan forandringer implementeres
- Retfærdighed – for at sikre en fair, informeret og respektfuld klageproces, skal forurettede parter have adgang til information, råd og ekspertise
- Transparens – for at opbygge tillid til systemet, informeres alle parter løbende, og får adgang til information om udførelsen af behandlingsprocessen
- Rettighedskompatibel – resultater og udbedringer skal stemme overens med internationalt anerkendte menneskerettigheder
- Kontinuerlig læring – alle erfaringer bruges til læring, så mekanismen forbedres, og nye klager og skader kan imødegås
- Involvering og dialog – udviklingen skal baseres på dialog med relevante interessent-grupper, og dialog bruges som værktøj til at adressere og løse eventuelle problemer og klager
Kilde: UN Guiding Principles on Business and Human Rights #31: https://www.ohchr.org/documents/publications/guidingprinciplesbusinesshr_en.pdf
Sådan bør I håndtere en klage
- Kvittér hurtigst muligt for modtagelsen af klagen, og informér om, hvornår den forventes at blive håndteret
- Gennem hele processen skal I sikre, at klageforløbet er transparent for alle parter
- Vær åben og tal med de påvirkede for den negative indvirkning
- Sørg for tilstrækkelig oprejsning og erstatning til ofrene
- Sæt ind med tiltag, der forhindrer, at den negative indvirkning sker igen
- Brug løbende jeres erfaringer til at forbedre processen og fremme dialog i værdikæden.
Inspiration: Sådan kan en klagemekanisme se ud
Mail eller telefon
Hos warfair kan der indsendes klager og feedback om handel, produkter og partnere via mail eller telefon.
Der kan indsendes klager på alle sprog, og processen er anonym og beskyttet.
Klagerne behandles af warfairs Etiske Komité med udgangspunkt i warfairs egen politik.
Postkasser i produktionen
Hos Gasa Nord Grønt har alle gartnerier opstillet særlige postkasser, hvor medarbejderne kan ytre sig anonymt og f.eks. klage, komme med ideer og generelt give ris eller ros til ledelsen.
Et simpelt tiltag, som har medført at flere udfordringer bliver håndteret, før de bliver til reelle konflikter eller problemer.
Tredjeparts klagemekanismer
For klager vedr. negative indvirkninger på menneskerettigheder hos virksomheder i Danmark, er der mulighed for at gå gennem Arbejdsretten, Arbejdsskadestyrelsen, Ligebehandlingsnævnet og andre.
For klager vedrørende virksomheder udenfor Danmark, skal man gennem National Contact Point Danmark, Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd.
Hvornår bør I stoppe et samarbejde?
Der er en klar forventning om, at I som virksomhed har en aktiv plan for, hvordan I forhindrer negative påvirkninger af menneskerettigheder i jeres værdikæde. Men der er ikke en forventning om, at I skal kunne løse alle problemer hos en leverandør eller samarbejdspartner.
Vi opfordrer alle virksomheder til at arbejde konstruktivt og pragmatisk på at forbedre forholdene, og at I udvikler løsninger i samarbejde med leverandører. Problemet bliver ikke løst, hvis I blot skifter leverandør, når I opdager udfordringen – et langvarigt samarbejde baseret på tillid giver langt bedre mulighed for at skabe reelle, positive forandringer.
Hvis en leverandør gentagende gange bryder aftaler eller ikke respekterer jeres krav, kan det selvfølgelig være nødvendigt at stoppe samarbejdet. De internationale retningslinjer opfordrer dog til, at virksomheden først forsøger at åbne en dialog for at hjælpe leverandøren til at forstå aftalen. Opfordringen er også, at I som virksomhed vurderer om jeres afbrydelse af samarbejdet kan ende ned at medføre yderligere negative påvirkning på menneskerettigheder.
Cases fra små og mellemstore virksomheder i fødevareklyngen
Sådan håndterede en norsk SMV i fødevarebranchen oprejsning
Om denne guide
Denne guide henvender sig til små- og mellemstore virksomheder i fødevareklyngen – dvs. virksomheder med 2 til 250 ansatte, som arbejder inden for landbrug og gartneri, fiskeri, dambrug, agroindustri, fødevareproduktion og ingredienser. Due diligence for menneskerettigheder er relevant, uanset om I er på B2C- eller B2B-markedet, importerer, eksporterer eller har egen produktion i Danmark.
Guidens formål er at hjælpe SMV’er i deres arbejde med due diligence for menneskerettigheder – uanset virksomhedens størrelse og ressourcer. I guiden er der både inspiration til, hvor I skal starte, og hvordan I kan styrke jeres nuværende processer.
Guiden er udarbejdet af Dansk Initiativ for Etisk Handel i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Arla. Guiden er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen.
Guiden må ikke ændres, reproduceres eller oversættes uden forudgående skriftlig aftale med Dansk Initiativ for Etisk Handel. Brug af guiden i undervisningssammenhæng må kun ske med klar angivelse af partnerne bag guiden, herunder skal kreditering ske med tydelig logoangivelse.
