Sådan håndterede en norsk SMV i fødevarebranchen oprejsning

Hvordan forholder man sig, når der er brud på menneskerettighederne i leverandørkæden? Det fandt den norske marmelade- og saftvirksomhed Lerum ud af i 2019, da de opdagede, at bærplukkerne hos en underleverandør ikke fik en ordentlig løn.

Til tider opstår de negative indvirkninger et sted i leverandørkæden, hvor I som virksomhed ikke direkte har aktiviteter. I sådan en situation er virksomheden direkte forbunden, og det forventes derfor, at I indgår en dialog, og forsøger at påvirke underleverandøren til at løse problemet.

I 2019 blev marmelade- og saftvirksomheden Lerum involveret i en sag, som de var direkte forbunden til. Lerum indkøber bær gennem en leverandør, der køber bær fra forskellige små norske virksomheder. En af disse små virksomheder havde brugt et polsk firma til at skaffe arbejdskraft til bærplukningssæsonen, og gennem omtale i pressen fandt Lerum ud af, at de polske bærplukkere ikke fik en ordentlig løn.

Lerum stoppede samarbejdet med underleverandøren og startede straks en dialog med de polske ansatte og håndterede situationen. De sørgede for, at den polske virksomhed betalte økonomisk erstatning til alle bærplukkere, og at det skete ud fra plukkernes timelister, så alle fik den korrekte løn. Herefter blev kontrakten med det polske firma opsagt.

De polske bærplukkere blev tilbudt en genansættelse. Gennem god kommunikation med underleverandøren, fik de alle tilbuddet om at fortsætte resten af sæsonen – med en fair løn. Ønskede de i stedet at rejse hjem, fik de dækket økonomiske omkostninger til hjemrejsen. Efterfølgende er Lerum blevet involveret i bæravlernes proces med tjek af timelister. Det reducerer risikoen for at skaden vil finde sted i fremtiden for både Lerum og bærplukkerne.

Fordele for mennesker

Lerum om forretningsfordelene ved at arbejde med menneskerettigheder

“Løsningen med at arbejderne kunne vælge at blive og plukke bær, sikrede en stor del af vores høst. Det var en god løsning både for arbejderne, Lerum og markerne!

Sondre Kjærvik, Indkøber og Etisk Handel Ansvarlig, Lerum AS

Scroll to Top