Hvordan kan I tage hånd om de negative indvirkninger?
Handleplaner
Handleplaner er et brugbart og praksisnært værktøj, hvis man som virksomhed gerne vil undgå og minimere konkrete risici. Handleplaner er ikke et krav ifølge de internationale retningslinjer, men de er værd at have med, så I kan vise jeres håndtering, initiativer og fremskridt. Her er særligt konkrete tiltag, ansvarlige personer og nødvendig opfølgning vigtige elementer.
Hvis en handleplan skal virke og have reel effekt, skal den være baseret på en faktisk risikovurdering af netop jeres leverandørkæde, lavet i samarbejde med leverandøren og andre relevante interessenter.
Hvis I importerer varer, er et vigtigt fokusområde helt naturligt jeres leverandører. Her kan et godt udgangspunkt være gennem dialog at lave fælles handleplaner med jeres leverandører. Fokuser på de handlinger, der kan forebygge og minimere negativ indvirkning på mennesker. F.eks. – hvordan skaber vi sunde arbejdsforhold, så arbejderne i produktionen ikke bliver syge af at gå på arbejde?
Nogle virksomheder har allerede velfungerende systemer til handleplaner og leverandøropfølgning. Her er opfordringen, at I fortsætter med at bruge de systemer og arbejdsmetoder, men sørger for at integrere menneskerettigheder i dem. Det vigtigste er, at de konkrete skridt med due diligence ikke bliver nedprioriteret. Der er intet krav om, at I skal have særskilte handleplaner for menneskerettigheder, så vælg den tilgang, der virker bedst for jer.
Find en skabelon til en handleplan her.
Handleplanerne kan baseres på:
Leverandørdialog
De bedste leverandørforhold er baseret på gensidig dialog og tillid. Se jeres leverandører som samarbejdspartnere, spørg nysgerrigt ind til, hvordan produktionen og forarbejdningen foregår, samt hvilke udfordringer de står med.
Måske forstår jeres leverandør begrebet “menneskerettigheder” på en helt anden måde, end I gør – fortæl åbent om jeres udfordringer og forståelse af menneskerettigheder, og lyt til leverandørens syn på tingene. Jo mere tillid der er i forholdet, desto nemmere vil det være at få ærlige og brugbare svar fra leverandøren.
Herefter bliver det nemmere at udarbejde de fælles handleplaner, der kan skabe en reel forandring.
Leverandør-spørgeskemaer
Spørgeskemaer er effektive til både risikovurdering og handleplaner. Det er et godt værktøj til at starte en dialog omkring vigtige emner, men kan ikke anvendes som en fuldstændig vurdering af leverandøren, da der er tale om en selvevaluering.
Tredjeparts audits
Kontrolbesøg hos leverandøren kan bidrage til at undgå negativ indvirkning på menneskerettigheder og sikre overholdelse af indgåede aftaler. Det kan desuden være et hjælpsomt værktøj, når der skal findes nye leverandører, da det giver et billede af forholdene hos leverandøren.
Dog viser disse kontrolbesøg ofte kun et øjebliksbillede, og kan derfor ikke stå alene, men skal følges op med handleplaner og andre tiltag. Det er også vigtigt at være helt skarp på, hvilke områder af menneskerettigheder, der er inkluderet i auditten.
Handler det f.eks. udelukkende om arbejdsmiljø, eller bliver der auditeret bredere på menneskerettigheder? Annonceres auditbesøger inden, således at leverandøren har mulighed for at skjule dårlige forhold? Bliver medarbejderne hos leverandøren interviewet?
Certificeringer
Hvis leverandøren har en eller flere certificeringer giver det en indikation af, at leverandøren allerede arbejder med ansvarlighed til en vis grad.
Certificeringer er dog ikke en garanti for, at der ikke foregår negativ indvirkning af menneskerettigheder. Certificeringer er forskellige, og der bliver kun auditeret på selve standarden bag certificeringen.
Før I anvender certificeringer som et værktøj til due diligence for menneskerettigheder, bør I derfor se hvordan certificeringen forholder sig til menneskerettigheder.
Certificeringer kan eksempelvis være Fairtrade, SA8000, RSPO, MSC, Rainforest Alliance, økologi eller Global GAP.
I kan finde et overblik over mere end 210 certificering og standarder her.
Træning af interessenter
Træning af egne medarbejdere, medarbejdere hos leverandøren eller andre interessenter er også et relevant værktøj for at sikre vedvarende positiv udvikling på menneskerettighederne.
Træning har gode forudsætninger for at skabe reel langsigtet forandring for arbejdere i produktionslande med risiko for overtrædelse af menneskerettigheder.
TOP TIPS
Brud på menneskerettighederne
Hvis I opdager brud på menneskerettighederne hos leverandøren, bør I ikke afslutte samarbejdet eller kontrakten med det samme. Forsøg først at løse problemet med dialog og forbedringer.
Motivér leverandøren med win-win
Fordele er meget mere motiverende end negative aspekter og sanktioner. Fokuser derfor på hvordan due diligence kan være en fordel for jer begge. Det kan eksempelvis være:
- Færre auditbesøg
- Et stærkt samarbejde, der sikrer leverandøren længere kontrakter
- Styrken, der kommer via et strategisk samarbejde om løbende forbedringer
- Leverandøren kan få hjælp til forbedringer
- Færre omkostninger til forbedringer, fordi I kan deles om dem
- Styrket konkurrencefordel for leverandøren, fordi de kommer til at leve op til krav, som mange andre kunder allerede nu og i fremtiden vil stille.
Cases fra små og mellemstore virksomheder i fødevareklyngen
Letz Sushi tænker først certificering, så pris
Om denne guide
Denne guide henvender sig til små- og mellemstore virksomheder i fødevareklyngen – dvs. virksomheder med 2 til 250 ansatte, som arbejder inden for landbrug og gartneri, fiskeri, dambrug, agroindustri, fødevareproduktion og ingredienser. Due diligence for menneskerettigheder er relevant, uanset om I er på B2C- eller B2B-markedet, importerer, eksporterer eller har egen produktion i Danmark.
Guidens formål er at hjælpe SMV’er i deres arbejde med due diligence for menneskerettigheder – uanset virksomhedens størrelse og ressourcer. I guiden er der både inspiration til, hvor I skal starte, og hvordan I kan styrke jeres nuværende processer.
Guiden er udarbejdet af Dansk Initiativ for Etisk Handel i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Arla. Guiden er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen.
Guiden må ikke ændres, reproduceres eller oversættes uden forudgående skriftlig aftale med Dansk Initiativ for Etisk Handel. Brug af guiden i undervisningssammenhæng må kun ske med klar angivelse af partnerne bag guiden, herunder skal kreditering ske med tydelig logoangivelse.
